Gulvafslibning: Sådan finder du det rette gulvfirma

24 September 2020 Camilla Skøtt

editorial

Er du heller ikke vild med tanken om at vælge håndværker, fordi du er bange for, at det er den forkerte, du kaster pengene efter? Vi har talt med Gulvkanonen – en af landets mest benyttede gulvfirmaer – og spurgt dem, hvad man skal kigge efter, når man vælger gulvmand til gulvafslibning.

Det der med håndværkere er aldrig sådan ligetil; i hvert fald har mange af dem fået et dårligt ry. Spørger man Gulvkanonen, er det dog de færreste, der rent faktisk snyder kunderne eller ikke leverer til tiden – vi hører bare mest til de dårlige historier, fordi de er sjovest for medierne at skrive om.

Grundlæggende er der tre ting, du skal kigge efter, når du skal vælge gulvfirma: prisen, kvaliteten og tidligere kunders anmeldelser.

Undersøg markedet, og vær gerne kritisk

Når du leder efter en gulvmand til at sætte dine trægulve i stand, kan du med fordel indhente tilbud hos tre forskellige virksomheder, så du har lidt at sammenligne med. Sørg for, at det er præcis samme oplysninger, du giver de respektive gulvfirmaer, så tilbuddet dækker det samme.

Når du har modtaget tilbuddene, kommer det helt store spørgsmål: Skal du vælge det billigste? Her er svaret ifølge Gulvkanonen, at det skal du ikke nødvendigvis – men måske. Det afhænger nemlig af kvaliteten, og du skal sikre dig, at du får den kvalitet, du er på udkig efter.

Inden du takker ja til et tilbud, kan du med fordel kigge forbi Trustpilot for at se, hvad andre kunder skriver om deres oplevelse med en given virksomhed. Du vil naturligvis møde et surt opstød i ny og næ, men hvis helheden som udgangspunkt er god, kan du roligt gå videre. 

Sidst men ikke mindst – og det er bare vores egen personlige holdning – så skal du selvfølgelig lytte til din mavefornemmelse, så du ikke er utryg ved at vælge, den du nu engang vælger.